Ørkenens Sønner
På elevskolen i Århus gik jeg på hold med bla. Preben Kristensen. På holdet over os gik bla. Søren Pilmark og Anders Bircow. Vi sang på tværs af holdene, og vi fire holdt meget af den specielle Barbershop stil. Men også numre med Mills Brothers blev øvet.
Da vores yndlingsrestaurant i Århus, Jacobs BarBQ, skulle åbne en afdeling i København, blev vi hyret i 14 dage til at lave en lille cabaret late night. Den blev rimelig populær og godt besøgt, bla. af pressen der kaldte os ”Barbershop Harmony”. Et navn vi ikke selv havde opfundet. Ud af os fire er så kommet Linje 3 og Ørkenens Sønner.